Tjen penge på spørgeskemaer

Denne metode er en idiotsikker måde at tjene penge på. Men det er til gengæld også den mest langsomme og ulidelige måde at tjene penge på. Vi har alle sammen udfyldt spørgeskemaer. Enten ved det offentlige, hos lægen eller på skolen, og vi ved alle, at det er piece of cake. En generel tommelfingerregel, når det kommer til at tjene penge er: Er det nemt at udføre, så er det typisk dårligt betalt. Er det ikke, så er det helt sikkert ulovligt. Derfor kan du også være helt sikker på, at det ikke er med spørgeskemaer, som du kommer til at blive rig på. Måden du tjener penge på spørgeskemaer er, at du typisk tilmelder dig en hjemmeside eller et program, der er dedikeret til disse spørgeskemaer, og så går du ellers bare i gang. Oftest får du ikke mere end et par kroner for et besvaret spørgeskema, og andre gange får du måske et produkt gratis eller i de fleste tilfælde, så får du et produkt til nedsat pris. Dermed er det ikke engang sikkert, at du kommer til at tjene penge på spørgeskemaerne. En anden ting, du skal være særligt opmærksom på, når du roder med spørgeskemaer med det formål at tjene penge, er at der af og til kan være snyd forbundet med spørgeskemaer. Ikke som i at dine private informationer bliver misbrugt, men at du ikke lige får læst det med småt, og i hastens fart kommer til at sige ja tak til et dyrt medlemskab eller abonnement. Generelt, så er det nok ikke spørgeskemaerne, du skal fokusere for meget på, hvis du gerne vil tjene penge. Der kan det i sidste ende være mere givende at gå ud og samle flaskepant. Så får du også både motion, ligesom du også gør en god sag for klimaet.

Tjen penge på Facebook

Facebook. Vi har alle sammen en Facebookprofil efterhånden, eller i hvert fald hver 7. person på jordkloden har en Facebookprofil. Og det betyder, at det må være super nemt at tjene penge på Facebook. Men faktum er, at det er det bestemt ikke. I hvert fald ikke, hvis du gerne vil tjene penge på Facebook uden at betale Facebook først. Før i tiden var det super nemt at tjene penge på Facebook, for det eneste det krævede var, at du lavede en gruppe omkring et ret basic emne, såsom blogindretning, leje og køb af lejligheder, træning eller noget helt fjerde, og så ventede du bare på, at word of mouth havde gjort sin del, og så kunne du proppe gruppen eller siden med kommercielt indhold. Disse grupper eksisterer stadig og de strider som sådan heller ikke imod Facebooks' egne retningslinjer. Dog må du ikke oprette en gruppe eller side, og så udleje coverfotos eller pinned posts til forskellige virksomheder, for at tjene penge på dem. Hvad du derimod kan bruge Facebook til, hvis du gerne vil tjene penge online, er at blive dygtig til deres annonceringsværktøj. For der er ganske enkelt masser af penge at hente via det sociale medies annoncer. I dag er der allerede masser af bureauer, som tjener penge online ved at producere annoncer for forskellige virksomheder på Facebook. Og grunden er ganske enkelt det, at Facebook er et stærkt alternativ til eksempelvis Adwords, som er gået hen og er blevet en ret dyr måde at tjene penge online. Generelt kan der være gode penge at tjene online via Facebook, men det kræver, at du i forvejen har en række skills, og at du er i stand til at sælge dig selv. Hvis formålet er blot at tjene penge online uden at røre en finger, så er Facebook ikke noget godt alternativ, for der er ganske enkelt ikke mange penge i sider eller grupper længere.

Tjen penge på YouTube

Ja, det er rigtig. Du kan faktisk godt tjene penge på YouTube. Måden det fungerer på er, at du laver videoer og andet underholdene indhold, som skaber en masse trafik og views. Men disse views er ikke meget værd, hvis du ikke også tilføjer enkelte reklamespots i din video. Men inden du går i gang med at filme og redigere en masse videoer, så skal du være klar over, at det er rigtig svært og hårdt arbejde at tjene gode penge på YouTube. For det er i virkeligheden ikke mange hundrede eller måske tusinde kroner, som du kan tjene på dine videoer. Til gengæld har du den fordel, at når videoen er blevet produceret, så er dit arbejde egentlig over, og så er det blot at vente på, at pengene tikker ind. Der hvor det bliver svært ved at tjene penge på YouTube, er at det i virkeligheden kræver adskillige marketing discipliner, før du virkelig kan lykkedes med at få en tilfredsstillende profit. Lad mig uddybe: 1. Du skal først og fremmest lave noget spændende content. Dette kræver, at du ikke kun er kreativ i dit mindset, men at du rent faktisk også kan filme og redigere på en overbevisende måde, som skaber engagement hos seerne. Det er altså ikke nok at sidde og lave den ene åndssvage challenge eller udpakningsvideo efter den anden, hvis seerne ikke vil se det. 2. Du skal kunne skabe opmærksomhed om din video. Ikke kun på YouTube eller på din facebookside, men rent faktisk få dine videoer distribueret ud i en række forskellige online kanaler. Start en blog og få skabt noget trafik på din blog. Du kan også skabe en facebookside, der er dedikeret til dit YouTube projekt, og på den måde få noget trafik igennem der. 3. Selvom du får views på dine videoer, så er det stadig småpenge, du tjener på selve dine views. De vloggers du følger på YouTube, er helt sikkert aflønnet ved siden af, af forskellige virksomheder, der bruger vloggernes eller influencernes navn og brand, til at fremhæve deres eget brand. Hvis du gerne vil tjene penge på YouTube, så er det altså vigtigt, at du lægger dig en solid content plan, og at du konstant eksekverer den. For det er en lang og ret svær proces at tjene penge på YouTube. Du kan selv se, hvor mange videoer, der er på sitet. Disse er dine konkurrenter. Husk på det.

27 Feb 2018